onsdag den 7. november 2012

Papaya-ballade

Hej mangolos!

I dag er I jo helt sikkert travle, da det som bekendt er OD-dag.
Nogle tror, at dette betyder OverDose, men faktisk er sagen en helt anden. Sagen er Operation Dagsværk, som støtter søde børn, der spiller fodbold, så deres forældre kan blive venner. Dette anliggende er vigtigt at støtte (sådan føler jeg i hvert fald), så derfor bruges denne dag på at lave frivilligt arbejde.
Min mor var så storsindet at tilbyde mig og min stedsøster, Aja, arbejde på hendes job, så nu spolerer vi regnskove ved at printe 300 sider ud med mad-billeder på. Derudover har vi bagt skovbærmuffins, som lidt ligner rugbrød på grund af meget groft mel.
Derudover kørte en robot rundt udenfor vinduet her ved Fru Hansens Kælder og trådte jorden flad. Det var vældigt grinagtigt. Desværre er omstændighederne bare sådan at jeg får smerter i de nedre regioner ved at grine. Jeg er nemlig blevet semihandikappet for 2 dage siden, men jeg klarer mig vist udemærket. Et ret sejt ar er kommet frem, helt nede ved de frække steder, så mere får I ikke lov at høre om det.

Her er lidt løjer fra 9gag:
So I bought a papaya today

Kram herfra på en overskyet dag